BÆREDYGTIGT DESIGN

Produktdesign, bæredygtighed og brugerinddragelse

Hvad kræver
det at blive optaget
 på
Bæredygtigt Design?

Adgangskrav og optagelse til bachelorstudiet

Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

OPFYLDER DU ADGANGSKRAVENE? 

Tjek om du opfylder adgangskravene til uddannelsen via Adgangstjekkeren. Er dette ikke  tilfældet kan du følge et gymnasialt suppleringskursus hos GS Danmark. Påtænker du at læse til ingeniør, har du også mulighed for at tilmelde dig et enkeltfag på Adgangskursus.

For ikke-nordiske ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, kan Studieprøven i dansk i kombination med modersmålsundervisning til højeste gymnasiale niveau erstatte kravet om Dansk A. 

Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning til bacheloruddannelsen i Bæredygtigt Design. Det vil sige, at ikke alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, får tilbudt en studieplads. Du kan søge om optagelse i kvote 1 eller kvote 2. Læs evt. mere om Ansøgning i kvote 1 og 2.

Udvælgelseskriterier udmeldes snarest muligt på hjemmesiden her.

Antal studiepladser

I 2013 udbydes 80 studiepladser på bacheloruddannelsen i Bæredygtigt Design.

Søg optagelse her.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen via Den Koordinerede Tilmelding den 5. juli, men du opfordres til at søge tidligere. Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen og ansøgere, der søger om optagelse på dispensation skal dog søge senest den 15. marts.

Du har mulighed for at søge Betinget optagelse, dvs. at søge om optagelse uden at opfylde alle adgangskrav den 5. juli. Adgangskravene skal blot være opfyldt inden studiestart 1. september. 

Læs evt. mere om optagelsesprocedurer her.