BÆREDYGTIGT DESIGN

Produktdesign, bæredygtighed og brugerinddragelse

Fortsæt din uddannelse som
forsker og Ph.d-studerende

Forsker, Ph.D

Med en kandidatuddannelse i bæredygtigt design, har du mulighed for at søge en Ph.d.-stilling ved bl.a. Center for Design, Innovation og Bæredygtige Transitioner (DIST) eller på andre relevante universiteter.

Som Ph.d-ansat vil du komme til at arbejde med et konkret forskningsprojekt og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil løbende modtage vejledning fra din vejleder, tage på studieophold i udlandet og du vil i begrænset omfang indgå i undervisningen af studerende, således at din nye forskning også forankres i undervisningen.

Dit Ph.d.-projekt kan også udføres som en erhvervs-Ph.d i samarbejde med en virksomhed, hvor du i højere grad vil arbejde hos virksomheden.